
For mange familier er en hund det, som ligesom slutter cirklen på den bedst mulige måde. Børnene plager helt sikkert om en hund, fordi de synes det er det bedste i verden. Og som forældre har I sikkert også en drøm om en pelset tilføjelse til familien.
Men så er der alle de praktiske ting, som får jer til at overveje, om det kan lade sig gøre og giver mening. For en hund fylder jo meget, og den kræver også en del – særligt hvis der er tale om en stor hund. Og hvordan får I det til at passe sammen med et hjem, der allerede er fyldt med børn?
Hunden skal være sammen med jer
Det er faktisk slet ikke så svært, som man kan komme til at gøre det til oppe i sit eget hoved. For selvom en hund selvfølgelig kræver både plads og tid, så er idéen, at den skal blive en naturlig del af jeres familie.
Derfor skal I ikke lave hele jeres boligindretning om eller rykke rundt på alting for hundens skyld. Med nogle få, enkelte hjælpemidler kan både I og hunden nemlig få det godt under samme tag.
Køb en hundeseng til en stor hund
En ting, som er rigtig vigtig, er at investere i en god kurv. Her skal det ikke være en behagelig kurv af plastik, men derimod en komfortabel og behagelig hundeseng. En hundeseng til stor hund vil betyde, at hunden har lyst til at ligge i den.
På den måde undgår I, at hunden får den dårlige vane at ligge i jeres seng eller på sofaen. Selvom det kan være hyggeligt en gang imellem, er det nemlig enormt besværligt. Både fordi hunden fylder, og fordi den fælder overalt – og I derfor skal gøre rent efter den.
Gør haven klar til hunden
En hund skal have masser af motion. Den skal luftes og aktiveres, og gerne flere gange om dagen. Men når der en gang imellem ikke er mulighed eller tid til det, så er det fedt at have et sted, hvor hunden kan komme lidt ud.
Her er haven perfekt. Men haven skal selvfølgelig sikres, så hunden ikke bare piler ud af det første hul i hækken, som den ser. Derudover er det en god idé med en vandskål derude til hunden, og måske noget legetøj, så den bider i det frem for i blomsterne.
Tag hunden til træning
Det er en rigtig god idé at lære hunden nogle helt basale manerer, imens den stadig er hvalp. På den måde bliver den nemmere at integrere i familien og have med ud. Her er hundetræning eller hvalpetræning en rigtig god idé.