Når man bliver forældre, melder der sig en lang række spørgsmål. Et af dem er, om man bør lave en opsparing til barnet, og hvordan det i så fald bør gribes an. Forældre, der vælger at spare op på vegne af deres børn, vælger typisk den traditionelle børneopsparing, men faktisk er der også andre måder at gribe det an på. Derfor ser vi i denne artikel først nærmere på børneopsparingen, og efterfølgende en alternativ løsning, så du kan få styr på det økonomiske, før barnet melder sin ankomst.

Børneopsparingen

Den traditionelle børneopsparing har været anvendt af forældre igennem en længere årrække. Børneopsparingen er således en populær løsning, som både har en klar fordel, men også en række begrænsninger. Den helt klare fordel er, at afkastet på en børneopsparing er skattefrit. Det vil sige, at hvis en børneopsparing f.eks. skaber et afkast på DKK 25.000 igennem investeringer i værdipapirer, ja så skal der ikke betales skat af dette afkast.

Til denne fordel følger imidlertid også en række begrænsninger. Først og fremmest gælder det, at en børneopsparing skal oprettes inden barnet fylder 14 år. Opsparingen kan udbetales mellem barnets 14- og 21-års fødselsdag; dog er opsparingen bundet i mindst 7 år. Det betyder, at hvis du opretter en børneopsparing, når dit barn er 9 år, så vil opsparingen være bundet – og dermed ikke kunne hæves – før barnet fylder 16 år.

Derudover er der også en maksimal beløbsgrænse, der kan indbetales. Grænsen ligger på DKK 6.000 kr. årligt og DKK 72.000 i alt. Ønsker du at spare mere op på vegne af dine børn, kan det således ikke lade sig gøre.

Opsparing udenom den traditionelle børneopsparing

Ønsker du at spare op udenom børneopsparingen, er det også en mulighed. Her kan du f.eks. vælge at investere et valgfrit beløb i aktier eller mutual funds dansk hver måned uden at skulle tage hensyn til beløbsgrænser.

Faktisk kan man sige, at det hele er vendt på hovedet, når du investerer udenom børneopsparingen. Du er ikke længere ramt af de begrænsninger, der findes på børneopsparingen, men omvendt bliver du nu ramt af skat i stedet, da du skal betale skat af overskuddet.

Ønsker du at spare mere op, end det er muligt på børneopsparingen, kan der derfor også ofte være en god idé at vælge den alligevel, og så lave en særskilt opsparing til dit barn ved siden af. På den måde begrænses du og barnet ikke i samme grad, og du har stadig mulighed for at nyde godt af de skattemæssige fordele, børneopsparingen giver.

Hvis du og din partner har børn, eller har planer om at få det i fremtiden, er børnepenge en rigtig god idé at sætte sig ind i. Der er nemlig en del regler der skal overholdes, og det kan være svært at få et overblik over det hele.

Hvem kan modtage børnepenge?

Børnepenge er til for at hjælpe familier, der måske ellers ville have økonomiske vanskeligheder, hvis de fik børn. Reglementet er dog skruet sådan sammen, at de samme krav og regler gælder fuldstændig uafhængigt af din indkomst, om end beløbet du modtager bl.a. afgøres på baggrund af netop dette.

Reglerne for, hvornår du modtager børnepenge i Danmark, er som følger:

• Du skal have et barn, der endnu ikke er fyldt 18 år
• Både dit barn og dig skal have bopæl i Danmark
• Du skal være skatteborger i Danmark
• Dit barn må ikke modtage nogen former for forsørgelse af det offentlige i forvejen
• Du skal have arbejdet og/eller boet i Danmark i mindst 6 af de seneste 10 år

Du kan dog miste retten til børnepenge, hvis ikke disse regler bliver overholdt

• Hvis du ikke følger de krav, der er blevet sat til sprogvurdering eller sprogstimulans for børn på 2-3 år
• Hvis du ikke følger de krav, der er om uddannelsespligt, beskæftigelse eller lignende for børn på 15-17 år
• Hvis du ikke følger et forældrepålæg fra kommunen, såfremt de mener at barnets udvikling kan være i fare

Hvor meget får du udbetalt?

Barnets alder og forældrenes indkomst er bare nogle af de faktorer, der spiller en rolle, når der skal vurderes, hvor mange penge dit barn og dig skal modtage. For at danne sig en idé om udbetalingen, kan man se raterne for 2019 her:

• Du får udbetalt 4.506 kr. pr. kvartal med børn på 0-2 år
• Du får udbetalt 3.567 kr. pr. kvartal med børn på 3-6 år
• Du får udbetalt 2.808 kr. pr. kvartal med børn på 7-14 år
• Du får udbetalt 936 kr. pr. kvartal med børn på 15-17 år

Udbetaling af børnepenge

Det er også værd at tage et kig på, hvem der egentligt modtager børnepengene. Hvis man er skilt, er det den forælder med forældremyndigheden der modtager pengene. Hvis man har fælles forældremyndighed dikterer reglerne, at pengene skal udbetales til den forælder, som barnet oftest opholder sig hos. Er fordelingen lige afgøres det af, hvor barnet har sin registrerede bopæl.

Hvis du tjener rigtig mange penge, kan du risikere slet ikke at være berettiget til at modtage børnepenge. Indkomstgrænsen for børnepenge i 2018 lå på 765.800 kr., og da den reguleres hvert år, kan beløbet let blive endnu højere i de efterfølgende år.

Derfor er det meget vigtigt at sætte sig ordentligt ind i reglerne for børnepenge. Man risikerer nemlig at stå i en situation, hvor man har modtaget alt for meget, og derfor er nødt til at betale nogen af pengene tilbage igen.

Hver tredje forælder til et barn i alderen 7 til 12 år taler kun meget begrænset om økonomi i hjemmet. Det er en stor fejl, da det som forælder er din opgave at klæde dit barn på til at holde styr på egen økonomi. Dét er svært at opnå, hvis ikke barnet har fået et indblik i og en forståelse for økonomi gennem dets opvækst.

Derfor er det også en opgave, du skal tage seriøst og begynde på i en tidlig alder. Faktisk er det en god idé, at du allerede ved skolestart begynder at inddrage barnet i familiens økonomi. Det fortæller ekspert i familiestrategi, Bo Bresson. Det er ikke kun i forbindelse med de store beslutninger, du skal inddrage barnet, men også ift. dagligdagens udgifter.

Giv dit barn en god økonomisk forståelse

I bund og grund handler det om, at du skal give dit barn en forståelse for, hvad penge er, og at de hverken kommer af sig selv eller varer evigt. Der findes mange måder at gribe det an på, men den rette løsning er næppe at inddrage barnet i samtlige økonomiske beslutninger fra den ene dag til den anden. I stedet bør det tages i mindre skridt.

En rigtig god måde at lære dit barn om økonomi på er ved at give barnet lommepenge. Det viser dit barn, at varsomhed er vigtigt, hvis pengene skal række. Hvis de brænder alle pengene af på én gang, så er der ikke flere penge, før næste gang lommepengene tikker ind på kontoen. Det kan betyde, at barnet f.eks. må droppe fredagsslikket eller en tur i biografen.

Lær barnet om vigtigheden ved at spare op

Mange danskere har en tendens til at låne penge, hvis de ikke har råd til de ønskede ting. Du kan låne penge til stort set alle formål på nettet. Det er faktisk kun blevet endnu nemmere i løbet af de seneste par år. Derfor er det vigtigt, at du oplyser dit barn om, at de ikke blot skal låne penge, hvis de ønsker at købe ét eller flere produkter.

I samme ombæring er det ideelt at lære dit barn om opsparing. Det er nemlig vigtigt at spare op til tidspunkter, der er ekstra omkostningstunge. Eksempelvis forholder det sig naturligvis således, at alle skal have penge til julen, men det er ganske enkelt ikke muligt, hvis ikke der spares op i løbet af året. Det er sådanne scenarier, du skal sætte barnet ind i.

Børn er fantastiske, men de kan være en dyr affære for dig som forælder. Der er en del uforudsete udgifter forbundet med børn, og udgifterne kan komme som et chok for dig, hvis du ikke har styr på din økonomi. Derfor vil vi med denne artikel hjælpe dig med at få et endnu bedre overblik over dit budget.

Det er først og fremmest vigtigt at fastslå, at det er forskelligt fra barn til barn, hvordan omkostningerne fordeler sig. Der er dog nogle ting, som går igen:

• Mad: Denne er naturligvis selvsagt. Det kan dog være en rigtig god idé at udarbejde et budget, som giver dig overblikket over, hvor mange penge der bruges på mad månedligt. Skriv eksempelvis ned hver gang, du handler med. Efter et par uger vil du kunne se, om der kan spares nogle steder ved eksempelvis at vælge andre mærker eller ved at handle i en anden butik.
• Baby- og børnetøj: Her kan der hurtigt ryge rigtig mange hundrede kroner af dit budget hver måned. Børn vokser hurtigt i deres tidlige år, og derfor kan barnet måske kun passe en given t-shirt i et par måneder. Det har medført, at mange køber brugt babytøj, hvilket kan være en glimrende idé, hvis der skal spares lidt på budgettet.
• Legetøj: Vi ønsker alle, at vores børn har det sjovt. Livet skal helst være en leg, men for at det ønske kan gå i opfyldelse, skal der noget legetøj til. Her kan det eksempelvis godt betale sig at surfe nettet tyndt, før du sætter kreditkortet i betalingsmaskinen nede i den lokale legetøjsbutik. Priserne er ofte lavere på nettet, hvilket kan skabe lidt luft i budgettet.

Udfra ovenstående kan vi konkludere, at et budget er alfa og omega for, at du kan holde styr på de omkostninger, der er forbundet med dit barn. Vores klare anbefaling er, at du hurtigst muligt udarbejder et budget med de forskellige omkostninger. Du vil hurtigt kunne finde steder, hvor der kan spares.

Det er presset med finanserne – hvad gør vi?

Man kan desværre komme ud for, at det i en periode er svært at følge med. Det kan være, at dit barn kræver ekstra meget medicin i en given periode, eller at noget af det dyre babyudstyr er gået i stykker. Her kan det være belejligt med et midlertidigt lån til at skabe et lille pusterum.

Sådan et lån kan findes flere steder online, så du behøver ikke at skulle ned i banken til møder, fremvise dokumenter m.v. Det er endda også muligt at optage et midlertidigt lån online, selvom du er registreret i RKI. Du kan se en liste over mulighederne via ekonomi.dk’s oversigt over lån trods RKI.

Vores klare anbefaling er dog, at du først og fremmest forsøger at få sat udgifterne ind i et regneark. Et lån bør være absolut sidste udvej, da det kan være meget dyrt.

Det er virkelig skønt med børn, men med børn medfølger en masse ekstra udgifter. Mange undervurderer udgifterne ved børn, så det er vigtigt at lægge et realistisk budget inden børnenes ankomst.

Ens børnepenge kan langt fra dække institutionspladsen, og så er der ellers alle de andre udgifter som bleer, tøj, klapvogn, autostol, møbler, mad og meget andet.

Tag derfor et grundigt kig på din økonomi, så du har et overblik over dit rådighedsbeløb. Du skal i hvert fald regne med 10-20.000 kroner i opstart til indkøb af det mest nødvendige udstyr – og det er endda meget lavt sat. Foruden udgifterne til diverse udstyr kommer de løbende udgifter, som i hvert fald løber op i et par tusinde kroner om måneden pr. barn. De faktiske udgifter kommer an på mange ting – for eksempel om man allerede har en masse babyting liggende.

Spar penge op i tide

Derfor er det også vigtigt at spare penge op i tide, hvis du og din partner planlægger at få børn inden for de kommende år. Jo før du begynder denne opsparing, desto nemmere er det også. Starter du et par år inden barnet kommer, så kommer du langt ved at lægge tusinde kroner til side hver måned.

På denne måde er I sikret en god buffer, når barnet engang kommer. Hvis I ikke er startet før graviditeten, så start i hvert fald der. Dog skal der gerne spares lidt mere intensivt op, når der kun er ét år til, at barnet kommer til verden. I kan måske blive nødt til at tage et mindre forbrugslån, hvis I ikke har fået sparet nok op til de engangsudgifter, der er forbundet med det første barn.

Det er heller ikke alle, som får fuld løn under barslen. Dette skal du også huske i udarbejdelsen af budgettet, da det kan give langt færre penge om måneden i denne periode.

Besøg en hjemmeside om penge og økonomi for at blive klogere på, hvordan man skal gribe det hele an.

Det er ikke uden grund, at din bankrådgiver anbefaler dig at få styr på din økonomi, før du føder dit første barn. Du er nok allerede bevidst om, at det er dyrt at have børn, men ved du, hvor meget det reelt koster?

En god tommelfingerregel går på, at et barn koster omkring 1.000.000 kroner fra barnets fødsel til barnets 18-års fødselsdag. Det svarer til omkring 55.550 kroner om året. Føder du flere børn, så kan du gange beløbet med to, tre eller fire, afhængig af hvor mange børn du får. Det er dog vigtigt at nævne, at det andet barn typisk er billigere end det første, fordi der er mulighed for at genbruge babyudstyr og babytøj.

Hvor skal pengene komme fra?

1.000.000 kroner er et svimlende højt beløb, som man kan have svært ved at forholde sig til, hvis man har en gennemsnitlig indkomst. Der er ingen tvivl om, at det er rigtig mange penge, men det er et faktum, at de fleste har råd til at blive forældre. Det kræver dog, at man lægger et gennemsigtigt budget og desuden formår at prioritere rigtigt i forskellige situationer.

Et barn bliver ikke nødvendigvis lykkeligere af at vokse op i en velhavende familie, men det er ikke desto mindre vigtigt, at man har råd til at passe og pleje et barn. Der medfølger nemlig mange økonomiske forpligtelser, når man vælger at sætte et barn til verden. Skal du have råd til at passe et barn, så kan du blive nødsaget til at finde en billigere bolig, sælge din bil eller arbejde mere. Det er dog ikke sikkert, at det bliver nødvendigt.

• Lån – Indser du, at du umuligt kan få det økonomiske til at hænge sammen uden hjælp, så bør du anmode om et godt lånetilbud. Der er masser af danske låneudbydere, som tilbyder lån til kommende og nybagte forældre. Du skal blot klikke her, hvis du gerne vil låne penge.
• Løn eller offentlig ydelse – Du skal naturligvis bruge en del af din løn eller offentlige ydelse til at afholde de udgifter, du kommer til at have til dit kommende barn. Der skal hver måned være penge til at købe både babymad, babytøj, bleer og meget andet.
• Opsparing – Det er ingen hemmelighed, at det langt fra er alle mennesker, der sparer op, men har du en opsparing, så er det et stort plus. Opsparingen kan tages i brug, når der skal laves en tilbygning, købes babyseng e.l. Jo før du begynder at spare op, desto bedre. Læg lidt penge til side hver måned, så du bliver økonomisk rustet til at få et barn en skønne dag.
• Børne- og ungeydelse – Børne- og ungeydelsen er en ydelse, som du kan få, når du bliver mor eller far til et barn. Din indkomst er afgørende for, hvor meget du kan få. Ydelsen udbetales forud for hvert kvartal. Du kan finde de aktuelle satser på Borger.dk

Børn er en gave. Sådan bliver de i hvert fald ofte omtalt. Men når man får børn, påtager man sig samtidig et nyt og vigtigt ansvar – nemlig at sikre den bedst mulige opvækst for et nyt lille væsen. Derfor skal man som forældre have styr på en lang række ting inden fødslen. Ikke mindst ens økonomi, da den ofte spiller en helt central rolle i tilværelsen. Nedenfor kan du få et par tips til at få styr på din økonomi, som skal være fundamentet for dit barns opvækst.

Læg et budget

Et budget er en af grundstammerne, når man skal sikre sig en solid økonomi. Det handler om balanceringen mellem indtægter og udgifter, som mindst skal være på omgangshøjde – og som meget gerne må være større på indtægtssiden. Ved at lægge et budget kan du få et overblik over dine udgifter, samtidig med at du eventuelt kan skære ned på unødvendige udgifter og derigennem opnå en bedre økonomi.

Skil dig af med unødvendige udgifter

Når barnet kommer, skal der prioriteres. Det er derfor ikke længere sikkert, at du har råd til en dyr motorcykel eller en anden luksusgode, da barnet skal sættes i første række. Derfor er det vigtigt, at du skiller dig af med unødvendige udgifter.

Spørg familien om hjælp og køb brugt

Når man skal have et barn er der en masse ting, man skal anskaffe sig – alt fra en barnevogn til legetøj. Ofte kan en billig løsning på alle disse investeringer være at forhøre sig hos familie og venner. Babyudstyr af forskellig slags kan nemlig hurtigt komme i overskud, hvilket betyder, at du kan lave en god og billig handel. Det er ligeledes muligt at finde billigt og brugt babyudstyr på nettet.