Følg os

Motion

Guide: Få dit barn til at motionere mere

Aktive børn

Spo1

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge dyrker minimum 60 minutters motion om dagen. Det er desværre kun omkring halvdelen af landets børn og unge, som dyrker så meget motion hver dag.*

Som forælder til et barn har du et naturligt ønske om, at dit barn får en sund og aktiv barndom, så barnet ikke bliver mobbet og udvikler diverse livsstilssygdomme. Hvordan får jeg mit barn til at motionere mere? Det finder du svar på i denne artikel.

* Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/stoet-dit-barn-til-mere-motion

Undlad at køre dit barn i skole

Der er en stor andel af de danske børn, som bliver kørt i skole, selvom de sagtens kunne tage cyklen. Kører du dit barn i skole hver dag, så gør du barnet en bjørnetjeneste. Der er nemlig ingen grund til at lege privatchauffør, hvis barnet har fysisk mulighed for at cykle i skole.

Dit barn går glip af meget motion, hvis barnet ikke enten cykler eller går i skole. Du kan evt. aftale med dit barn, at han / hun kun bliver kørt i skole én gang om ugen.

Vær aktiv med dit barn

De fleste børn elsker at løbe rundt og lege med andre børn, men det er alligevel ikke alle, som får rørt sig nok. Vil du være sikker på, at dit barn får motioneret nok, kan du indføre fælles motion i familien.

Løb en tur, spil fodbold eller besøg den lokale golfbane, hvis du gerne vil lære dit barn, at det sagtens kan være sjovt at dyrke sport og motion.

Køb børnevenligt træningsudstyr

Det er vigtigt at pointere, at det ikke er alt træningsudstyr, der er lige børnevenligt.

Børn og styrketræning er i den grad et kontroversielt emne, da ikke alle er enige om, hvorvidt børn har godt af at styrketræne. Der findes heldigvis meget træningsudstyr, som sagtens kan betjenes af børn. Det omfatter bl.a. yogamåtter, vippebrætter, mavehjul og træningsbolde.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Motion

Er golf også for børn?

Børnegolf

Tusindvis af danskere spiller golf på ugentlig basis. Størstedelen af disse danskere tilhører den voksne aldersgruppe, og især de 25-59-årige er glade for at svinge køllerne på en velslået plæne. Ligeledes er golf meget udbredt blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 60+.

Selvom golf er mest populært hos voksne og ældre, så er der ingen, der siger, at børn ikke kan agere golfspillere. Faktisk kan man møde børn helt ned til 4-års-alderen, hvis man besøger en dansk golfbane.

Er der en nedre aldersgrænse?

Nu kan vi naturligvis ikke tale på vegne af alle golfklubber, men som udgangspunkt er der ingen nedre aldersgrænse. Det er derfor dig som forælder, som skal vurdere, hvornår dit barn er klar til at starte. Her på redaktionen er vi bekendt med, at der arrangeres børnegolf, hvor børn fra 4-års-alderen bliver introduceret for golfverdenen. Dog er det langt fra alle 4-årige, der er modne nok til at kunne lære de mest basale golftekniske færdigheder.

Børnegolf skal være sjovt

Selvom golf er en reel sportsform, så er det alfa og omega, at det hele ikke handler om kondition, teknik og konkurrence. Det er også vigtigt, at barnet har det sjovt, så barnet får en god opfattelse af golfverdenen. Af selvsamme grund fraråder vi forældre at presse deres børn for hårdt. Det skal jo gerne være sådan, at barnet glæder sig til at komme til golftræning hver uge. Oplever du, at dit barn ikke trives på golfbanen, så bør du tage affære og i samråd med barnet finde ud af, om golf nu også er det rigtige.

Hvad skal man bruge for at komme i gang?

Som golfspiller – barn eller voksen – skal man bruge noget forskelligt golfudstyr. Inden du køber dig fattig i udstyr, bør du undersøge, om dit barn har en reel interesse for sporten. Det kan fungere ved, at du melder dit barn til en prøvetræning, hvor der kan lånes golfkøller og golfbolde. Er golf bare sagen, så kan du købe golfkøller, golftøj og diverse til din lille guldklump. Se udvalget på golfexperten.dk, hvis du gerne vil finde en masse attraktive golf tilbud.

Golfudstyr kan koste kassen, men hvis du shopper online og er opmærksom på diverse tilbud, så bør det ikke blive så dyrt igen. F.eks. har vi fundet et rigtig fint juniorsæt til 1.199 kr. hos anviste forhandler. Dette sæt er henvendt til aldersgruppen 6-8 år.

Læs mere

Motion

Ønsker dit barn at starte til ridning?

Hest og barn

I givet fald skal du glæde dig på vegne af dit barn. At gå til ridning er nemlig på mange måder meget givende. Barnet får ikke kun en masse frisk luft og motion, men bliver også klogere på dyrenes verden, bliver mere komfortabel med naturen og får desuden en masse socialt samvær.

Som forælder er du måske en smule bekymret over den økonomiske del, som helt naturligt har betydning for dig. Dog kan vi berolige dig med, at det ikke nødvendigvis koster en formue at klæde et barn på til denne fantastiske hobby. Man kan i hvert fald spare rigtig mange penge på rideudstyr, hvis man spiller sine kort rigtigt.

Skal man købe en hest?

En hest kan koste adskillige tusinde kroner, hvorfor mange forældre er i tvivl om, hvorvidt de har råd til at sende deres barn til ridning. Heldigvis forholder det sig ikke sådan, at man absolut skal investere i en hest til 1-200.000 kr. I dag er der rig mulighed for at låne / leje heste – ligeså er det muligt at købe anparter. Slå derfor koldt vand i blodet, inden du lægger vejen forbi banken og beder om et lån på 200.000 kr. Det er formentlig slet ikke nødvendigt.

Hvad med rideudstyr og ridetøj?

Det kan dit barn selvfølgelig ikke undvære.

Ejer dit barn ikke det, som ligner ridetøj, så er der ikke andet for end at besøge en forhandler af tøj og udstyr. Rideudstyr og ridetøj er en ret bred betegnelse, hvorfor vi gerne vil specificere, hvad du bør købe til dit barn. Foruden et par gode ridehandsker og en sikker ridehjelm, så vil det være oplagt at købe ridebukser, ridestøvler og ikke mindst en velsiddende ridejakke.

Hvad angår rideudstyret, så bør du undersøge, om dette kan lejes gennem rideklubben, eller om du skal ud at investere i sadel, skammel, grimer, børster osv. osv. Du kan evt. købe noget af udstyret brugt, hvis du ønsker at spare penge. Vores research viser, at der findes masser af billigt udstyr til heste, både nyt og brugt udstyr.

Gør brug af en gratis ridetime

Vi vil gerne runde denne spændende artikel af med et værdifuldt tip. Tippet går på at gøre brug af en gratis ridetime. Langt de fleste rideklubber tilbyder en ridelektion uden beregning. Den mulighed bør du gribe, således at dit barn kan blive klogere på, om det er noget for ham eller hende. Du kan via rideforbund.dk finde svar på, hvilke rideklubber der tilbyder gratis lektioner.

Læs mere

Populære indlæg